Chiroptera udfører flagermusundersøgelser i forbindelse med lokalplaner, miljøkonsekvensvurderinger, nedrivnings-tilladelser, træfældninger m.m.
Chiroptera etablerer erstatningslevesteder for flagermus
Beskyttelsesomfang
Flagermus er beskyttede igennem EU´s Habitatdirektiv, Danmarks Habitatbekendtgørelse, Artsfredningsbekendtgørelsen og Naturbeskyttelsesloven.
Beskyttelsen betyder, at flagermus ikke må dræbes, og deres yngle- og rasteområder må ikke ødelægges.
Projekter, der kan påvirke flagermus eller deres levesteder, kræver en detaljeret vurdering af påvirkningens omfang.
Ved nedrivning af bygninger og fældning af træer, hvor der kan opholde sig flagermus, skal der udføres undersøgelser, inden projektet realiseres.
Hvis der opholder sig flagermus i bygninger eller træer, skal der gennemføres en udslusning af flagermusene inden nedrivning og fældning udføres, og ofte vil der samtidigt skulle etableres erstatningslevesteder.
Undersøgelsesmetoder
Flagermus bruger ekkolokalisering til at navigere og jage i mørke ved at udsende ultralydsskrig, der reflekteres af omgivelserne. Ved at lytte til ekkoerne danner de sig et præcist billede af omgivelserne, afstande og byttedyrs placering. De højfrekvente lyde er typisk over 20 kHz og kan ikke høres af mennesker. Der anvendes derfor specielt udviklede ultralydsdetektorer til at registrere og optage flagermusenes skrig. Ved efterfølgende analyse af flagermusoptagelserne kan flagermusene artsbestemmes og deres adfærd beskrives.
Til flagermusoptagelser anvender Chiroptera stationære eller håndholdte detektorer. De stationære detektorer optager al flagermusaktivitet hele natten, mens de håndholdte detektorer typisk anvendes de første timer efter mørkets frembrud.
Som supplement til ultralydsdetektorer anvender Chiroptera infrarødt videokamera og kraftig LED-lampe til flagermusundersøgelser.
Bygninger undersøges for mulige indflyvningshuller og spor efter flagermus i form af fækalie-klatter, afbidte insektvinger eller døde flagermus.
Træer undersøges for hulheder i form af spættehuller, sprækker eller større løstsiddende barkflager.
Flagermusundersøgelser udføres typisk 15. juni – 15. august (ynglesæson) og 15. august – 15. september (sprednings- og træksæson)
Ultralydsoptagelse af dværgflagermus med bytteskrig
Bytteskrig består af en intensivering af ultralydsskrig, hvorved byttets placering i luftrummet præcist registreres.
Flagermusen bruger den udspændte hud mellem bagbenene til at fange insektet med.
Mere om flagermus
Flagermus udgør 1/4 af alle danske pattedyrsarter og 1/5 af alle pattedyr på verdensplan.
En flagermus kan blive op til 40 år gammel, men gennemsnitsalderen er 4-5 år. Der er 17 arter af flagermus i Danmark, hvor af nogle er meget almindelige og udbredte, eksempelvis dværgflagermus, mens en art som Bechsteins flagermus kun findes på Bornholm
Omkring 15.000 flagermus overvintrer i Mønsted kalkgruber og de kommer dertil fra hele nordeuropa.
Flagermus etablerer ynglestuer i huse eller hule træer, hvor op til hundredvis af hunner samles, og føder levende unger i juni måned. Hunnerne flyver ud i skumringen og fanger igennem natten flere tusinde insekter. Med mellemrum vender de i løbet af natten tilbage til ynglekolonien, hvor de dier ungerne.
Når ungerne er flyvefærdige i august måned, forlader hunner og unger ynglekolonien og spredes ud i terrænet til nye opholdssteder.
August og september er parringstid, hvor flagermushanner hænger i trækronerne og kalder hunner til sig med gentagne parringskald. Skimmelflagermusen har så lavfrekvent et parringskald, at det kan høres af mennesker.
Hunnen opbevarer sæden i sin livmoder eller æggeleder gennem hele vinteren uden at blive befrugtet. Først når hun vågner fra dvalen om foråret, sker befugtningen og fosterudviklingen begynder. Herved bliver ungerne først født i slutningen af foråret eller i løbet af sommeren, hvor der er rigeligt med insekter, hvilket er afgørende for flagermusens overlevelse.
Sidst på efteråret opsøger flagermus et vinterkvarter. Mange arter bliver i Danmark om vinteren, men en art som troldflagermus kan trække flere tusinde kilometer sydpå for at overvintre på lunere lokaliteter.
I vinterkvarterene tilbringer flagermusene vinterhalvåret i dvale med stærkt nedsat kropstemperatur svarende til omgivelsernes temperatur. Vinterkvarteret kan være i bygninger, hule træer, kalkminer, slotskældre, beskyttelsesrum m.m.
Flagermus benytter ekkoorientering, også kaldet sonar. Under flugten udstøder de hele tiden korte ultralydsskrig, og ved hjælp af lydenes ekkoer fra omgivelserne kan de effektivt finde vej i mørket og finde og fange insekter.
Med flagermusdetektorer kan man oversætte flagermusenes ultralyde til frekvenser, der er hørlige for os mennesker. Da der er forskel på arternes sonar, kan man skelne arterne fra hinanden og også udlede om der er tale om bytteskrig eller parringskald.
Chiroptera udfører flagermusundersøgelser med både håndholdte og stationære ultralydsdetektorer.
